Flamenco-palos, du skal lytte efter

Hvad en palo er

Wikipedia betragter en palo, eller cante, som en enkelt traditionel form inden for flamenco. Det spanske ord betyder normalt en pind eller en stang; i denne sammenhæng fungerer det som »kulør« i et spil kort, en måde at sortere sange på. Sorteringskriterierne omfatter rytmisk mønster, toneart, lyrikstrofenes form og oprindelse. Wikipedia tilføjer, at begrebet er en populær, til tider inkonsekvent måde at sortere sange på, så forvent at grænserne flyder. I Christof Jungs klassifikation fra 1990, som den citerer, omfatter gruppen cante chico bulerías, sevillanas, tangos gitanos, rumba gitana og zambra.

Den højtidelige ende: soleá og siguiriyas

Wikipedia knytter soleares og siguiriyas tættest til romaernes musikkultur og bemærker, at deres højtidelighed giver dem betegnelsen cante jondo, dyb sang, i modsætning til den festlige rytme i tangos og bulerías. En klassifikation, den citerer, af Christof Jung fra 1990, placerer soleá og siguiriyas i gruppen cante grande. Spillestedets hjemmeside henviser til de dybeste palos uden at navngive dem.

Bulerías, den hurtige finale

Wikipedia beskriver buleríaen som en hurtig rytme i en tolvslående cyklus, der opstod blandt calé-romafolket i Jerez i det nittende århundrede, og som ofte afslutter en flamencosammenkomst. Den giver den største frihed til improvisation, og danseren har brug for fart, smidighed og kontrol. Spillestedets egen hjemmeside kalder bulerías for den glade stil, der står i kontrast til de dybere palos, så det er den, man kan forvente, når energien løftes.

Tangos og deres slægtninge

Wikipedia grupperer tangos sammen med bulerías som cantes, der er hurtige og festlige, i modsætning til den dybe sang fra soleá-familien. Wikipedia bemærker, at tangos ligesom tientos går i tofagsmeter, hvor de fleste andre palos, heriblandt soleares og bulerías, går i en form for trefagsmeter. Valencias turistkontor nævner tangos blandt indholdet i forestillingen på El Toro y La Luna, uden at love noget for en bestemt aften.

Læs næste: Guitar, palmas og cajón

Rumba flamenca

Wikipedia beskriver rumba flamenca som en palo, der voksede frem i Andalusien og hører til familien kaldet cantes de ida y vuelta, sange der rejste til den nye verden og vendte tilbage i en ny form. Instrumenterne er flamencoguitarer, håndklap, lejlighedsvis kropsklap, kastagnetter og cajón. Wikipedia angiver et langsommere tempo end bulerías og fandangos og siger, at dens guitarstrummemønster ikke findes i andre flamencostile.

Sevillanas, den folkelige kusine

Wikipedia beskriver sevillanas som folkemusik og -dans fra Sevilla og landet omkring, afledt af seguidillaen og formet af flamencoen i det nittende århundrede. Den tilføjer, at besøgende i Andalusien ofte forveksler dansen på markederne med flamenco, og at folk, der vil lære flamencodans, som regel begynder med sevillanas. Valencias turistkontor nævner sevillanas blandt indholdet i forestillingen.

Sådan bruger du listen

Intet her er et fast program, for spillestedet siger, at en anden gruppe af husets kunstnere og venner går på scenen hver aften. Brug palosene som en måde at følge med i det, du hører: højtidelig dyb sang, hurtige og festlige bulerías og tangos eller en rumba med sit cubansk-inspirerede swing. Hvis du vil have en første smagsprøve på, hvad aftenen byder på, forklarer guiden til billetterne mulighederne og, hvad hver af dem giver dig. Navnene er mindre vigtige end kontrasten: Wikipedias egen sortering viser, at den samme aften kan bevæge sig mellem det højtidelige og det festlige.

Læs næste: Billetter til Toro y La Luna